I sorg over dødsfald

Blev kun 53 år gammel

Udgivet Opdateret

Cheføkonom og vicedirektør i tænketanken Cepos, Mads Lundby Hansen, er afgået ved døden natten til mandag efter længere tids sygdom.

Det oplyser tænketanken i en pressemeddelelse.

Mads Lundby Hansen blev 53 år.

Han efterlader sig sin hustru og to børn.

Indflydelsesrig stemme

- Mads var en af Danmarks mest fremtrædende økonomer. Han var en indflydelsesrig stemme i den offentlige debat om økonomisk politik, bredt anerkendt for sin evne til at sætte nye dagsordner samt sin evne til at formidle komplekse økonomiske spørgsmål til den brede offentlighed, skriver Cepos i pressemeddelelsen.

Mads Lundby Hansen døde natten til mandag blot 53 år gammel.
Mads Lundby Hansen døde natten til mandag blot 53 år gammel.

PRESSEMEDDELELSEN FRA CEPOS

Tænketanken Cepos skriver i en pressemeddelelse følgende i forbindelse med Mads Lundby Hansens død;

"Det er med stor sorg, at vi må meddele, at cheføkonom og vicedirektør Mads Lundby Hansen er afgået ved døden efter længere tids sygdom. Han sov ind natten til mandag.

Mads var en af Danmarks mest fremtrædende økonomer. Han var en indflydelsesrig stemme i den offentlige debat om økonomisk politik, bredt anerkendt for sin evne til at sætte nye dagsordner samt sin evne til at formidle komplekse økonomiske spørgsmål til den brede offentlighed.

Mads Lundby Hansen har været en bærende kraft i CEPOS siden tænketankens etablering i 2005. CEPOS vil mindes Mads Lundby Hansen som en sand ildsjæl og idealist, og den bedste kollega, man kunne tænke sig. Vi sørger over hans alt for tidlige bortgang og sender vores dybeste medfølelse og kondolencer til hans familie og pårørende.

Bisættelsen finder sted lørdag den 10. juni kl. 10.00 i Sorgenfri Kirke, hvor Mads var en aktiv del af menigheden. Alle er velkomne.

Mads blev 53 år og efterlader sig hustru og to børn."

Kilde: Cepos
Powered by Labrador CMS