Skip to main content

I stor sorg

Hans mor, Charlotte Johnson Wahl, døde natten til tirsdag på et sygehus i London

Boris Johnson,d er her ses sammen med sin kone Carrie Symonds, mistede natten til tirsdag sin mor.

Boris Johnson,d er her ses sammen med sin kone Carrie Symonds, mistede natten til tirsdag sin mor.

Henry Nicholls/ Ritzau Scanpix

Den britiske premierminister Boris Johnson mistede natten til tirsdag sin mor.

Charlotte Johnson Wahl døde pludseligt men fredfyldt på et sygehus i London - 79 år gammel.

Det oplyser familien i en meddelelse ifølge avisen The Telegraph.

Charlotte Johnson Wahl var professionel maler, som mest var berømt for sine portrætter. Hun malede dog også en del landskabsmalerier.

Familiens øverste autoritet

Boris Johnson beskrev i forbindelse med sit partis landsmøde i 2019 sin mor som familiens 'øverste autoritet' som havde lært ham at tro på, at alle har 'lige stor betydning, lige værdighed og at menneskers værdi er ens'.

Da hun var 40 år blev Charlotte Johnson Wahl diagnosticeret med Parkinson. Men trods sin sygdom fortsatte hun med at male.

-Jeg forsøger at male hver dag, hvis jeg overhovedet kan, selvom jeg skal på hospitalet meget, fortalte Charlotte Johnson Wahl i 2008 til The Telegraph.

Gift, skilt og gift

Charlotte Johnson Wahl havde ud over Boris Johnson tre børn.

Hun blev i 1963 gift med Stanley Johnson. I 1979 blev de skilt.

Ni år senere - i 1988 blev hun gift med den amerikanske professor, Nicholas Wahl.

Del din kommentar