Ibi hasteindlagt: Det fejler hun…
Ibi Makienok har fået fjernet blindtarmen.
Den tidligere vært for “Paradise Hotel” og “Go’ Morgen Danmark” Ibi Makienok kæmper i øjeblikket en del med sit helbred.
I januar 2015 fik den dengang 40-årige tv-darling konstateret en kronisk nyresygdom, som hun kommer til at kæmpe med resten af livet.
Og i weekenden måtte Ibi Makienok så igen på hospitalet. Det afslører hun selv i et opslag på det sociale medie Instagram.
Ibi i støttestrømper
Her har tv-værtinden delt et billede af sig selv i støttestrømper fra sygesengen på Bispebjerg Hospital, hvor hun lørdag blev hasteindlagt for at få fjernet sin blindtarm.
– Så ryger blindtarmen. Den kan ikke doneres, skriver Ibi Makienok til opslaget med hentydning til, at hun til dagligt kæmper for at få flere danskere til at tage stilling til organdonation.
Planlagt tur i venners lag spoleret
Ifølge opslaget havde den tidligere TV 2-vært ellers planlagt at nyde forårssolen med øl i gode venners lag.
I stedet måtte ægtemanden, fodboldspilleren Simon Makienok, køre sin frue på hospitalet.
Ibi Makienok takker i sit opslag Bispebjerg Hospital for den gode behandling, og mange af den blonde tv-værts fans har ønsket hende god bedring.
Fortalte åbent om sygdom i januar
17. januar i år skabte Ibi Makienok overskrifter, da hun delte et billede af sig selv på Instagram, hvor hun viste konsekvenserne af sin kroniske nyresygdom.
Sygdommen har blandt andet betydet, at hun har måttet opgive drømmen om at få børn med sin nuværende ægtemand.
Se Ibis opslag nedenunder…