Ikke de eneste kongelige på skolen
Felix og Nikolai får selskab af deres grankusine på Copenhagen Business School
Prins Nikolai er allerede elev på Copenhagen Business School og hans yngre bror, prins Felix, har studieopstart samme sted til september.
Og de kan se frem til at få selskab på skolen af deres grankusine, komtesse Ingrid, der er barnebarn til prinsesse Benedikte og således niece til dronningen, skriver Billed Bladet.
Hendes ønskestudie
Det fremgår også, at komtesse Ingrid, der blev student fra Nyborg Gymnasium denne sommer, skal læse International Business and Politics på Copenhagen Business School.
- Det er det studie, Ingrid hele tiden har ønsket sig, så det er rigtig spændende, siger greve Michael, der er gift med komtessens mor, prinsesse Alexandra, til mediet.
Er allerede flyttet
Greven fortæller også, at komtesse Ingrid, der netop er blevet 19 år, allerede er flyttet fra familiens hjem, Egeskov Slot ved Kværndrup på Fyn, til København, hvor hun deler studielejlighed med tre venner.