Ikonisk band gæster Danmark
Bandets monsterhit er ifølge BBC det mest spillede musikstykke i radioen de seneste 75 år - nummeret er 51 år gammelt.
Procol Harum i Danmark 2018? Jep, den er god nok. 28. oktober kan du se og høre bandet i Aalborg.
Mon ikke det fleste kender verdenshittet “A Whiter Shade of Pale”?
Nu kommer gruppen bag til Danmark.
“Procol Harum var – og er – kendt og elsket for sin helt unikke sound, som kombinerer symfonisk rock med en helt basal og jordnær fornemmelse for soul og rhytm ´n blues”, skriver Billetlugen, der står bag salget af billetterne til koncerten.
Procol Harum opstod i 1967 – samme år som monsterhittet er fra. Det er ifølge BBC det mest spillede musikstykke i radioen de seneste 75 år.
Ifølge Billetlugen består bandet i 2018 af – selvfølgelig, fristes man til at sige – Gary Brooker, der nok om nogen tegner bandet.
Derudover af Matt Pegg på bas, Josh Phillips på orgel og Geoff Dunn på trommer. Deruodver Geoff Whitehorn på guitar.
Procol Harum i Danmark 2018: 28. oktober på Skråen i Aalborg.