Ikonisk hitserie vil have Meghan med
Livet som royal er slut for Meghan og tilbuddene står i kø. Senest har hun fået et helt særligt et.
Siden januar har det stået klart, at prins Harry og hustruen Meghan ikke skulle forblive i deres respektive royale roller. I slutningen af marts var det slut med at blive kaldt Hans og Hendes Kongelige Højhed.
Nu skal parret finde en anden måde at bruge deres tid på. Meghan har tidligere arbejdet som skuespiller, og det er netop det, skaberne bag den legendariske serie The Simpsons, håber, at hun vil fortsætte med.
Artiklen fortsætter efter videoen
De vil i hvert fald gerne i kontakt med hende, skriver Express.
Ring til os, Meghan
I et interview har en af producerne bag The Simpsons, Al Jean, givet udtryk for, at de har både har Harry og Meghan i kikkerten til deres nye sæson.
– Vi har talt om Harry og Meghan. Jeg har hørt, at hun gerne vil lave mere voice-over arbejde, lød det fra produceren i interviewet.
Han opfordrede særligt Meghan til at give ham et kald, hvis hun var interesseret.
Gjort det for Disney
Al Jean har ret i, at det ikke er så længe siden, at Meghan har arbejdet med at lægge stemme til et projekt.
Til gengæld for en stor donation til en velgørenhedsorganisation med fokus på elefanter, skulle Meghan have underskrevet en kontrakt med Disney om netop stemmearbejde.
Desuden har parret bakket op om den europæiske premiere på liveversionen af Løvernes Konge, da den havde premiere i 2019. Her skulle prins Harry angiveligt have givet udtryk for, at Meghan var interesseret i at lægge stemme til Disney-projekter over for en af producerne af filmen.