Ikonisk jakke under hammeren

Den blev skabt til Pepsi-reklame med nu afdøde Michael Jackson 

En ikonisk, sort-hvid læderjakke, der blev specialfremstillet til og båret af den afdøde superstjerne Michael Jackson i en reklame for Pepsi kommer på auktion i London den 10. november.

Det skriver BBC News

Store forventninger

Sælger er kostume- og rekvisitleverandøren Propstore og den forventes at få et hammerslag på op mod 400.000 britiske pund, som svarer til knap 4,5 millioner kroner.

Jakken blev brugt i den første af en serie reklamer Michale Jackson var med i for den amerikanske læskedrik-gigant i 1984.

Ild i håret

Reklameserien huskes ikke mindst fordi, der gik ild i Michaels Jacksons hår under en af optagelserne på grund af en pyroteknisk fejl. 

Det var dog en anden jakke han bar ved den lejlighed. 

Jakken der blev båret af Michale Jackson i en Pepsi-reklame i 1984 ses her til højre i billedet.
Powered by Labrador CMS