Ikonisk sangerinde er meget syg
Familien er hos hende.
Soullegenden Aretha Franklin er lige nu omgivet af familie og venner på et hospital i Detroit på grund af alvorlig sygdom.
Den ikoniske sangerinde blev først diagnosticeret med kræft i 2010, og har siden kæmpet imod sygdom, som hun nægter at blive slået ud af. Det skriver Showbiz 411.
Den 76-årige optrådte sidste gang 2. november 2017 for Elton John AIDS Foundation i New York.
Kæmpe ikon hyldet i årtier
Aretha Franklin blev kendt tilbage i 50’erne og et årti senere, tog hun verden med storm, da hendes singler toppede hitlisterne over hele verden. Hendes sange “Respect”, “Think” og “Say A Little Prayer” er blevet klassikere i R&B genren og hun er længe blevet anset som en af de mest succesfulde sangerinder i musikhistorien. Det skriver Tone Deaf.
Kaldt “Dronningen af Soul” rakte Aretha Franklins indflydelse langt udover hitlisterne. Sangerinden har vundet hele 18 Grammy Awards, en meget prestigefuld pris i musikindustrien.
Aretha har også fået en stjerne på Hollywood Walk of Fame samt den mest anerkendte civile hæder i USA, the Presidential Medal of Freedom, tilbage i 2005.
Familie beder om respekt for privatlivet
Desværre har det sidste årti været hårdt for sangerinden, der tilbage i 2010 blev diagnosticeret med kræft. Igennem årene har Franklin kæmpet med sit helbred og har været tvunget til at aflyse flere optrædender.
Aretha er nu omgivet af familie og pårørende.