Instagram-kogebogsforfatter i problemer: Opskrifterne var livsfarlige

Forlaget har været nødt til at trække bogen tilbage.

Det er især opskrifterne med rå morkel champignoner, der har stået for skud.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Offentliggjort Sidst opdateret

Et amerikansk forlag er blevet tvunget til at trække en kogebog skrevet af en kendt Instagrammer tilbage, efter at kritikere har udtalt, at opskrifterne er være farlige. Og efter at have undersøgt bekymringerne er forlaget og forfatteren enige.

Kogebogen er skrevet af Instagrammeren Johnna Holmgren, der er kendt på de sociale medier som Fox Meets Bear, og som har 131 tusinde følgere. Det skriver BuzzFeed News.

I en udtalelse fra forlaget står, at forlaget sammen med Holmgren blev enige om at trække bogen tilbage.

I udtalelsen står også, at begge parter tager bekymringerne omkring opskrifterne meget alvorligt. Bekymringerne går især på at nogle opskrifter opfordrer læsere af bogen til at spise forskellige rå ingredienser som svampe og bær.

BuzzFeed News har snakket med flere eksperter, der især er bekymrede over opskrifter i bogen, der instruerer læsere til at spise rå morkel champignoner, hyldebær og agern.

På Amazon har bogen også fået flere en-stjernet anmeldelser, og i flere anmeldelser undrer læserne sig over en opskrift med ukogt ris.

Lang advarsel på hendes hjemmeside

Holmgren har åbenbart været klar over farerne, for på hendes hjemmeside står følgende advarsel omkring hendes opskrifter:

– Jeg prøver at være 100% korrekt, men det er op til læseren at identificere planterne rigtigt. Nogle vilde planter er giftige eller kan have alvorlige negative effekter på ens helbred, står der på hjemmesiden, og fortsætter:

– Jeg er ikke professionel, når det kommer til sundhed eller ernæring. Det er op til læserne at tjekke information omkring ernæring med en professionel, når det kommer til alle spiselige planter, der er listet på denne hjemmeside.

Hverken forlaget eller Holmgren har kommenteret direkte på sagen, men tidligere har forfatteren sagt, at hendes bog var tiltænkt “eventyrlystne spisere”.

Til trods for, at hun ikke har kommenteret på sagen, så er alle opslag omkring bogen blevet fjernet fra hendes Instagram feed.

Både forhandlere og kunder kan få pengene tilbage for bogen.

Powered by Labrador CMS