Skip to main content

Intet nyt om kostbar Rolex

Flemming Krøll tvivler stærkt på, han nogensinde ser sit kostbare ur igen

Flemming Krøll har ikke den store tiltro til, at han nogensinde bliver genforenet med er Rolex-ur, han blev frarøvet på åben gade den 4. januar.
Flemming Krøll har ikke den store tiltro til, at han nogensinde bliver genforenet med er Rolex-ur, han blev frarøvet på åben gade den 4. januar.Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Den danske sanger og revykunstner Flemming Krøll har ikke de store forhåbninger til nogensinde igen at se et Rolex-ur, han brutalt er blevet frarøvet foran 'Kongens Bar' på Kongens Nytorv i København.

- Nej, men jeg håber det selvfølgelig. Jeg ved, at politiet har talt med personalet på baren, og at der bliver set nogle optagelser fra overvågningskameraer i området igennem, fortæller han til Kendte.dk.

Ikke hørt fra politiet

Han nævner også, at han ikke personligt har hørt noget fra politiet.

Røveriet skete om aftenen tirsdag den 4. januar, hvor den danske kunstner blev overfaldet af en mand, netop som han kom ud fra 'Kongens Bar' på Kongens Nytorv.

Nåede at slår fra sig

Flemming Krøll nåede at slå fra sig, men opdagede efterfølgende, at det 108.000 kroner dyre var væk.

- Røveriet er blevet anmeldt til mit forsikringsselskab, og jeg er da også overbevist om, at man der vil se positivt på sagen. Jeg reagerede efter alle forskrifter i situationen og har både den originale kasse til uret og kvitteringen på det, forklarer Flemming Krøll.

Køber næppe et nyt

Han fortæller også, at han tvivler på, han køber et nyt Rolex-ur, selvom det stjålne ikke skulle  dukke op igen.

- Der er jo ikke meget ved at have et ur, man er sindssyg glad for, og så ikke turde gå med det af frygt for at få det stjålet, siger han til Kendte.dk.

Del din kommentar