J-Lo lover ny glød uden udløbsdato

Jennifer Lopez røber datoen for lanceringen af sine helt egne skønheds-produkter.

Offentliggjort Sidst opdateret

Som så mange andre kendte har gjort før hende, svinger sangeren og skuespilleren Jennifer Lopez – eller J LO – nu også ind på skønhedsvejen. Det skriver blandt andet Page Six.

Allerede i 2018 luftede stjernen tanken om egen skønhedsserie og i august i år kom hun med en egentlig teaser om, at noget stort var på bedding.

Artiklen fortsætter under videoen

Nu har hun så i flere nye opslag på Instagram samt på Twitter røbet, at hun går i luften med en hudplejeserie, JLo Beauty, den 1. januar 2021.

Af en ny hjemmeside, som allerede er gået i luften, står der at læse, at skønhed efter lanceringen ikke længere vil have nogen ‘udløbsdato’.

Der er dog ikke oplysninger om, hvad og hvilke produkter, der indgår i den nye serie.

På hjemmesiden kan man også vælge at registrere sig og derved få tidlig adgang til produkterne fra den 8. december, altså omtrent tre uger inden, de officielt lander på hylderne.

Powered by Labrador CMS