James Bonds yndlingsbil sat til salg for milliardbeløb

Den ikoniske bilproducent Aston Martin vil på børsen til en milliardværdi. Det skriver avisen The Guardian.

Den berømte Aston Martin fra James Bond filmen “Goldfinger” blev i 2013 solgt for omkring 26 millioner kroner i London. Foto: Handout/Arkiv/Reuters/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det kendte og ikoniske bilmærke Aston Martin vil børsnoteres på Londons børs til en værdiansættelse på fem milliarder pund – 41 milliarder kroner.

Det skriver The Guardian.

– Aston Martin er blevet transformeret til et luksusselskab, der er fokuseret på at skabe verdens smukkeste højtydende biler, siger administrerende direktør Andy Palmer ifølge CNN Money ifølge den planlagte børsnotering.

– Denne transformation har drevet en betydelig vækst i omsætningen, antal producerede biler og profitabilitet.

Vil øge produktionen

The Guardian fortæller, at Aston Martin satser på at øge produktionen af biler til 14.000 om året, i takt med at efterspørgslen fra rige bilentusiaster i blandt andet Asien stiger.

Sidste år producerede Aston Martin 5098 biler, der højeste antal i et lille årti.

Samtidigt vente Aston Martin et milliardunderskud i 2016 til et overskud på 87 millioner pund før skat.

Børsnoteringen, der bliver præsenteret nærmere til september, bliver set som en test på markedets villighed til at investere i britiske selskaber op til Brexit i marts 2019.

Grundlagt i 1913

Aston Martin blev grundlagt i 1913, og udviklingen tog for alvorlig fart efter 1. Verdenskrig. Op igennem 20’erne lavede Aston Martin i høj grad racerbiler, mens fokus i mindre grad var på biler til almindelige mennesker.

Efter 2. Verdenskrig begyndte Aston Martin at slå igennem med sin DB-serie, der toppede med den ikoniske DB5.

Selskabets biler er måske bedst kendt for at være en af den fiktive spion James Bonds yndlingsbiler.

Aston Martin har været med i 12 James Bond-film startende i “Goldfinger” med Sean Connery i hovedrollen. Den Aston Martin DB5 er senere blevet solgt på auktion for et tocifret millionbeløb.

I de seneste fire James Bond-film er Aston Martin kommet tilbage i hvad, der bliver set som en tilbagevenden til rødderne for filmserien.

Powered by Labrador CMS