James Sampson springer op på hesten igen

’Stjerne For En Aften’-vinderen satser på ny musik

Offentliggjort Sidst opdateret

James Sampson har besluttet sig for at give musikken et nyt skub efter en periode med stilstand.

Det afslørede den 54-årige sanger til Kendte.dk ved Bettina Palles ’Big Boys Bokse Galla’ på Scandic Sluseholmen lørdag aften.

James Sampson

Musikalske ambitioner vender tilbage

- Jeg kommer her for at opleve min søn i ringen – han skal dog ikke slå - men bokse med mikrofonen, sagde 'Stjerne For En Aften'-vinderen med et smil sammen med sin 20-årige søn, Zion, der også er sanger.

James Sampson, der slog igennem i talentkonkurrencen tilbage i 2001, er klar til at tage fat på musikken igen.

- Jeg optræder stadig, men skal snart i gang med at skrive nyt sammen med pianisten Morten Vestergaard, afslørede han.

Fokus på familien

Siden sit gennembrud har James Sampson prioriteret sin familie højere end musikkarrieren.

- Jeg har helliget det meste af min tid til børnene. Det har været vigtigere for mig, at de blev nogle ordentlige mennesker, lød det fra 'Dream On'-sangeren, der for tiden er ledig på jobmarkedet som socialpædagog.

Nyt hit på vej

Nu ser han dog fremad og håber på at kombinere musik og arbejde.

- Fremadrettet vil jeg gerne have et job igen kombineret med flere optrædener. Så jeg satser på at få et hit ud før sommer, som jeg kan tage ud at optræde med.

James Sampson er født i USA, men emigrerede til Danmark i 1999 på grund af sin daværende danske kone, Evy.

James Sampson med børnene Zoya og Zion - sidstnævnte synger også.
Powered by Labrador CMS