Janni Ree vil flytte

Efter en turbulent start er forsidefruens forbuds-bog 'Evig Diva' tilbage i butikkerne

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter en noget dramatisk begyndelse er Janni Rees bog 'Evig Diva' nu igen at finde i boghandlerne – denne gang i en ny version med ekstra indhold.

- Så er jeg tilbage. Min bog 'Evig Diva' er nu at finde i en ny udgave hos alle boghandlere overalt i landet, skrev Janni Ree på Instagram, hvor hun samtidig fortalte, at udgivelsen både har fået et ekstra kapitel og et endnu større oplag.

Skudt i gang

Lørdag den 26. april klokken 12.00 kickstartede hun sin bogturné i Spinderiet i Valby, hvor læsere kunne få deres eksemplar signeret.

- Det gik godt. Nu skal jeg på Danmarksturné, lød det fra Janni Ree til Kendte.dk ved MMA-showet i K.B. Hallen lørdag aften.

Janni Ree og kæresten Jeppe Stokholm til MMA-show i K.B. Hallen.

Kigger efter base

Sammen med kæresten Jeppe Stokholm overvejer hun nu at få en mere fast adresse i København efter en periode med mange overnatninger på Gentofte Hotel.

- Vi har levet i en kuffert, og har brugt utrolig meget tid på Gentofte Hotel, og nu har vi været ude at kigge efter et fast tilholdssted i København, afslørede Jeppe Stokholm, der dog bevarer sin officielle adresse i Schweiz, hvor parret fortsat pendler frem og tilbage.

- Jeg vil gerne have en base og et garderobeskab, tilføjede forsidefruen, der har mange gøremål i København.

Hård start

Da 'Evig Diva' udkom første gang den 5. marts, blev den hurtigt en bestseller – men ikke uden bump på vejen. 

Kort efter udgivelsen nedlagde Retten i Hillerød forbud mod udgivelsen, fordi indholdet ifølge retten var i strid med en fortrolighedserklæring, Janni Ree tidligere havde underskrevet med eksmanden Karsten Ree.

Nu er værket dog tilbage – i en opdateret og godkendt udgave.

Powered by Labrador CMS