- Jeg begynder bare at græde

De træder ud på scenen, skråler i mikrofonerne og giver os oplevelser, som vi sent glemmer. Kunstnerne. Men hvem er de, når de ikke er på tourné, og Orange Scene i Roskilde er pakket ned?

Drew Sycamore har været aktiv i den danske musikbranche siden 2018. Efter sit andet album, "Sycamore", vandt hun P3 Prisen og to danske Danish Music Awards.

I februar udkommer hendes tredje album, "Superfaith", der har været to år undervejs.

- Albummet skal give en følelse af at stå helt op på surfboardet på den højeste bølge og bare ride den. Jeg vil manifestere så meget optur og glæde i en hæmningsløs sensualitet, lyder det fra den 32-årige musiker.

-Føler mig ikke talt til

Det nye album bærer stærkt præg af Drew Sycamores personlige overvejelser om tro og forestillinger om verden.

Der er mange religiøse referencer til blandt andet kirken.

- Jeg er egentlig meget fascineret af konceptet religion og religiøsitet. Spiritualitet er noget af det, der fylder allermest i mit liv, siger hun og understreger, at det ikke er kristendommen, der fylder.

- Jeg er ikke religiøs. Jeg har det altid lidt ambivalent, når jeg går ind i en kirke, for der er ikke er meget i kristendommen, som jeg kan spejle mig i. Jeg føler mig ikke talt til, siger Drew Sycamore.

Det er blandt andet i albummets tredje single, at sangeren stikker til troen og kalder den mandsdomineret.

"You are here to worship the Mother, the Daughter and the Holy Spirit", lyder det halvvejs inde i sangen.

- Det var faktisk ret meget noget, jeg fandt på i øjeblikket. Jeg vil ikke kalde mig selv aktivist, for det er jo bare musik. Jeg tror bare, jeg prøver at hylde kvindelig seksualitet, som er blevet devalueret gennem tusindvis af år, siger Drew Sycamore.

Skriver en masse lister

I stedet for religionen bruger den fremadstormende popstjerne manifestation til at finde ro og glæde i tilværelsen.

Det inkluderer blandt andet visualisering, meditation og mantraer, fortæller hun.

- Her i starten af året skriver jeg en masse lister over ting, som jeg synes, kunne være fede at fokusere på. Jeg koger en stor suppe af fokuspunkter, som jeg vil manifestere i mit indre liv.

Det kan både handle om store ting som selvudvikling og karrieremål, men det kan også være mindre ting.

- Jeg har også siddet og tænkt, at det kunne være meget fedt at få en ny opvaskemaskine, siger hun og griner.

Drew Sycamores manifestationsmønstre er dog ikke særlig konsekvente. Hun sætter sig ikke ned og mediterer hver dag.

- Det handler mere om at tro. Du skal have "Superfaith". Jeg tror på, at jeg kan få lige, hvad jeg vil have.

- Min skæbne udfolder sig, præcis som den skal. De valg, jeg tager, er præcis, som de skal være, og der er en evig konspiration, der sørger for at give mig præcis det, jeg beder om. Det er helt vildt rart at tænke på, siger hun.

Moren døde af kræft

Det spirituelle er ikke kommet ind i sangerens liv af sig selv. Da Drew Sycamore var 24 år, døde hendes mor efter otte måneders kamp mod kræft.

I starten faldt hendes verden fra hinanden, og hun følte sig helt alene. Men efter sorgen havde lagt sig, fandt hun et højere formål med morens død.

- Efter at hun døde, ryddede jeg op i nogle ting. Og jeg har ændret mig enormt meget. Selv noget, der var så voldsomt, kunne føles, som om det var meningen. Og det var også, som om min mor altid havde vidst, at det ville ske.

Det mærkede Drew Sycamore i sin krop og i verden omkring hende efter dødsfaldet, erindrer hun.

- Der er så meget, der er uforklarligt. Det, synes jeg, er helt vildt spændende. For hvorfor følte jeg, at det var meningen? Og hvorfor har vi egentlig travlt med at finde meningen med livet hele tiden?

Har også dårlige dage

Nogle gange føler sangeren heller ikke, at der er nogen mening med noget som helst. Der kan sagtens være dårlige dage, hvor spiritualiteten ikke kan guide hende.

- Selv når alle mine drømme indtil nu er gået i opfyldelse, kan jeg stadig godt stille mig selv spørgsmålet: Er det det her, der er meningen? Er det det her, jeg skal? Det ændrer sig jo også, i takt med at jeg ændrer mig.

- For jeg er også bare et lille menneske. Jeg ved jo ingenting. Jeg gør bare det, der virker for mig, siger hun.

-Har ikke vreden i mig

Måske fordi spiritualiteten fylder meget, er Drew Sycamore personligt heller ikke typen, der hidser sig op - tværtimod.

- Jeg begynder bare at græde. Hvis jeg bliver vred, så bliver jeg ked af det. Jeg gider ikke at bruge energi på at blive gal, for jeg har ikke vreden i mig på den måde, funderer hun.

- Jeg tror virkelig på at sende god energi. Selv folk, der er røvhuller, skal man lige sende en kærlig tanke. Vi ved ikke, hvad der sker i folks liv. Så det handler om at give næstekærlighed til andre, siger hun.

Hun er ikke vred nok på verden, religionen eller samfundet, til at hun kan bruge sine sange til at ændre den.

- Det handler mere om, hvad jeg giver til verden. Jeg vil bare gerne give folk en fed følelse. Det er dér, hvor musikken kommer ind. Man kan bruge musikken til at få anerkendt sine følelser. Og så kan man så selverkende derfra, siger hun.

Solkins-agtig stemning i studiet 

Og præcis den følelse af glæde og positivitet er det vigtigt, at man mærker, når man lytter til det nye album, siger Drew Sycamore.

- Sange er jo små mantraer. Så hvis man er ked af det, og det her album bliver sat på, så vil jeg bare sige: Held og lykke med at blive ved med at være ked af det, siger hun og griner.

- For det er bare solskin og bajere og opture. Den følelse, vi havde i studiet, da vi producerede den, var en solskins-agtig stemning. Og hvis vi kan plante bare en brøkdel af det i folk, så er det mission accomplished, lyder det.