– Jeg bliver chokeret

Thomas Blachman glæder sig over, at hans nye meddommer kan noget med ord ligesom han selv

Udgivet Opdateret

For 15. gang er Thomas Blachman klar til at indtage scenen i ’X Factor’, der får premiere nytårsdag med audition-forløbet, hvor de håbefulde talenter får tommelfingeren op eller ned af dommertrioen, der udover førstnævnte også består af Kwamie Liv, 37, og den nye mand i folden, 47-årige Simon Kvamm.

’Grand old man’

Og sidstnævnte får roser med på vejen af ’the grand old man’.

– Jeg bliver chokeret over, hvor dejligt, det er at få en mand ombord, der har et sprog, sagde den 59-årige ’X Factor’-dommer til Kendte.dk ved pressemødet torsdag eftermiddag i København.

Sætter ord på følelser

– Ubevidst har jeg savnet en person, der kan hamle op med min evne til at sætte ord på følelser. For musik er følelser, forklarede Blachman, der sammen med de andre netop har overstået efterårets udvælgelsesproces blandt landets musikalske talenter.

– Jeg har sympati for, at han som mand er i stand til at udtrykke følelser gennem et begavet sprog underfundigt, humoristisk og involverende, lød det videre om Simon Kvamm.

Thomas Blachman har på visse punkter fundet sin ligemand i Simon Kvamm.
Thomas Blachman har på visse punkter fundet sin ligemand i Simon Kvamm.

I det gavmilde hjørne

Den til tider gnavne dommer var generelt i det gavmilde hjørne, for også deltagerne, han har mødt på sin vej, får positiv respons.

– Jeg er meget imponeret over, at vores lille land har så stor kærlighed til musik, sagde han.

’X Factor’-dommertrioen består Simon Kvamm, Kwamie Liv og Thomas Blachmann, og de er klar til talentshowets premiere 1. januar.
’X Factor’-dommertrioen består Simon Kvamm, Kwamie Liv og Thomas Blachmann, og de er klar til talentshowets premiere 1. januar.
Powered by Labrador CMS