Helikopter er styrtet i havet

SOK leder efter overlevne fra styrtet. Arkivfoto. Foto: Colourbox/free
Udgivet Opdateret

SOK har iværksat en eftersøgning ud for Røsnæs, hvor en civil helikopter er styrtet i havet.

En helikopter er fredag styrtet ned i farvandet ud for Røsnæs nær Kalundborg, oplyser Søværnets Operative Kommando (SOK) til Ritzau.

– Der er tale om en civil helikopter, og vi har i øjeblikket en eftersøgning i gang i området, oplyser SOK’s vagthavende officer.

Endnu er der ingen oplysninger om, hvor mange personer der har været om bord på helikopteren.

Styrtet sker dagen efter, at et lille sportsfly styrtede ned nord for Fyn. I den forbindelse mistede en mand og en kvinde fra Tyskland livet.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS