- Jeg får også åndenød

Det er ufatteligt, hvad musicalstjernen kan overkomme

Offentliggjort Sidst opdateret

Silas Holst har en forbløffende evne til at tackle udfordringerne indenfor sit felt.

Ved premieren på ’Grease’ – The Musical torsdag aften i Falkoner Salen strålede Silas Holst i hovedrollen som Danny, og fungerede som noget helt usædvanligt også som koreograf.

For første gang nogensinde.

Går hedt til

- Hvis det går hedt til en gang imellem, så er det altså min egen skyld, konstaterede den 40-årige danser og skuespiller bagefter til kendte.dk om den hæsblæsende forestilling, hvor han tilsyneladende havde været på ’a walk in the park’.

- Er du sindssyg, mand. Jeg får også åndenød, men er god til at skjule det. 

Hjertet banker helt vildt, afslørede han i forhold til præstationen, hvor han havde fuld fart på fra start til slut.

Seksstjernede anmeldelser

Heldigvis foregår det sammen med et stort ensemble på scenen, så han dog ikke skal bære hele forestillingen selv.

Den tidligere ’Vild med Dans’-stjerne blomstrede altså til efterfølgende til seksstjernede anmeldelser på ’Grease’, men en lille måned før, havde han lige afsluttet sin ’The Boyband Tour’, som han selv havde sat i søen.

Det bliver endnu vildere

Når man betænker, at han skal spille ’Grease’ i de næste fire uger, så virker hans program endnu vildere fremadrettet.

Således står han øverst på plakaten til tre kommende musicals:

7. maj står han på plakaten i ’Miss Saigon’ på Det Ny Teater

29. juni spiller han ’Dirty Dancing´ og 7. september ’Moulin Rouge’ i Falkoner Salen.

Og det er bare i år.

Silas Holst bærer sine byrder med ynde.
Silas Holst bærer sine byrder med ynde.
Powered by Labrador CMS