-Jeg har grint og grædt

Der har været dage, hvor hjerteskærende begivenheder har kradset i tårekanalerne. Og bag skærmen foregår små drillerier, hvor det nogle gange kan være svært ikke at bryde ud i grin.

Det skal dog helst undgås, når man som Poul Erik Skammelsen skal præsentere alvorlige nyheder for danskerne på TV 2 News, fortæller den 58-årige nyhedsvært og udenrigskorrespondent, der var med, da TV 2's rene nyhedskanal gik i luften den 1. december 2006.

I år er det 15 år siden.

I anledning af jubilæet fortæller Poul Erik Skammelsen, der nu er vært på hovedkanalens sene nyhedsudsendelse, om sine oplevelser på TV 2 News.

Hvad husker du fra de første dage med TV 2 News?

- Det, jeg husker fra en af de første dage, er, at jeg skal over mod studiet fra makeuppen. Vores makeupartist synes ikke, mit hår sidder godt nok. Som jeg husker scenen, småløber jeg mod studiet, mens hun småløber bag mig med en hårlak. Og så husker jeg en tilfredsstillelse ved at komme i luften, siger han og tilføjer:

- På det personlige plan var det tilfredsstillende for mig, at jeg havde været med til at lave den første nyhedsudsendelse på TV 2 den 1. oktober 1988, så også at være med den første dag på News syntes jeg, var ret fedt.

Hvad var dine forventninger dengang til, hvad News skulle være?

- Jeg havde været korrespondent i USA og kendte derfra, hvordan 24-timers nyhedskanaler fungerer. Jeg ved ikke, hvad jeg havde af præcise forventninger, og det, vi startede med, var ikke det, News blev til, siger Poul Erik Skammelsen.

- Vi startede med, at de samme nyheder skulle køre hvert kvarter. Det kunne ingen holde ud at lave, og ingen kunne holde ud at se på det. Så det, News skulle være, blev på en måde skabt, efter at vi gik i luften.

Hvilken arbejdsdag på TV 2 News husker du bedst og hvorfor?

- Det første folketingsvalg i 2007, hvor News var med, synes jeg, vi opdagede, hvilken rolle vi kunne spille i politik. Hvis nogen siger noget, eller der foregår noget i et parti, er vi på historien, inden partiorganisationen kan nå at lukke en kandidat ned.

- Der kom pludselig et andet tempo. Hvor partierne tidligere har været vant til at indrette sig efter morgenaviserne, aftenaviserne eller middagsradioaviserne, var vi der hele tiden.

Har du nogensinde haft en dag på skærmen, hvor du har dækket så voldsom en sag, at det har været svært at holde værtsmasken på?

- Da Utøya (angrebet på en norsk ungdomspolitisk lejr i 2011, red.) skete, var jeg der ikke på dagen. Men jeg kan huske, at vi dækker mindehøjtidelighederne, hvor jeg sidder i studiet med Ulla Terkelsen, og hvor vi ser billederne af alle de smukke, unge mennesker, der smilede og havde livet foran sig, som så blev dræbt af Breivik, fordi de var af den forkerte overbevisning ifølge ham.

- Der kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. Vi var ikke på live der, fordi mindehøjtideligheden blev transmitteret. Og vi måtte hente makeuppen ind, før det så ordentligt ud igen, siger han.

Hvad husker du som det største kiks på live-tv?

- Der var engang - jeg tror, det er Janni Pedersen og jeg - hvor vi har siddet en aften og grinet og pjattet, og så kommer vi til at grine under en eller anden ting, vi skal læse op. Og det må man jo ikke, når vi sidder med alvorlige nyheder, siger Poul Erik Skammelsen.

Hvad sker der bag skærmen, som folk ikke ved?

- Man laver ofte en lille en med hånden. Man sidder tit og ikke kan se hinanden og har ansigtet vendt mod gæsten, man interviewer. Så for at man ikke bryder ind, kan man lige markere det.

- Lotte Mejlhede og jeg sad sammen i en hel del år, og vi prøvede begge at komme til orde. Når jeg en gang imellem stillede et spørgsmål, og hun ville ind, sad hun og daskede mig på armen. Hvis du snakker med Lotte, kan du jo spørge hende, om det ikke er rigtigt. Hun vil sikkert benægte, siger han med et grin.

Har du et ritual, inden du går live?

- Når der bliver sagt "et minut", plejer jeg altid at sige "held og lykke alle sammen". Det er gået op for mig, at hvis jeg glemmer at sige det, har de andre en fornemmelse af, at der er noget galt.

- Jeg tror, det stammer fra aftener i studiet, hvor der eksempelvis er tre-fire gæster til en debat. Der kan man jo godt få brug for lidt held og lykke, siger Poul Erik Skammelsen.