-Jeg har kræft

Den tidligere verdensetter i dametennis Chris Evert føler sig heldig over, at hendes sygdom er blevet opdaget tidligt

Chris Evert diagnosticeret med kræft i æggestokkene
Chris Evert diagnosticeret med kræft i æggestokkene
Udgivet Opdateret

Den tidligere verdensetter i dametennis Chris Evert har fået kræft i æggestokkene.

Det skriver hun på Twitter.

- Jeg vil gerne dele med jer, at jeg har fået diagnosticeret kræft i æggestokkene i første stadie, skriver hun.

- Jeg føler mig meget heldig over, at de har opdaget det tidligt, og jeg forventer positive resultater fra min kemoterapi-behandling.

Chris Evert stod til at dække grand slam-turneringen Australian Open i Melbourne, som begynder mandag, men det bliver i stedet for fra hendes hjem.

- I komme til at se mig fra mit hjem under ESPN's (amerikansk sportskanal, red.) dækning af Aussie Open, skriver hun.

Fandt ondartet knude

Evert skriver i en artikel for ESPN, at lægerne fandt en ondartet knude i sidste måned under en operation, hvor Evert fik fjernet sin livmoder.

En anden operation afslørede, at kræftknuden var blevet fjernet sammen med livmoderen, og at kræften ikke havde spredt sig.

Læger sagde ifølge Reuters efterfølgende, at der var mindre end ti procent risiko for, at kræften ville vende tilbage.

- Jeg kan slet ikke huske, at jeg nogensinde har været så lykkelig, sagde Evert efter operationen.

Chris Evert vandt 18 grand slam-titler i løbet af sin karriere. (Arkivfoto)
Chris Evert vandt 18 grand slam-titler i løbet af sin karriere. (Arkivfoto)

Chris Evert var i løbet af 1970'erne verdens højst rangerede kvindelige tennisspiller i adskillelige år.

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa tilbragte Chris Evert i alt 260 uger på toppen af verdensranglisten.

Hun har vundet 18 grand slam-titler.

Det er kun overgået af Helen Wills Moody, Steffi Graf, Serena Williams og Margaret Court.

Powered by Labrador CMS