Skip to main content

Jeg har mistet min storetå

Venstre-politikeren Lars Christian Lilleholt fik lille sår på tåen - og det udviklede sig

Lars Christian Lilleholt er netop blevet opereret.
Lars Christian Lilleholt er netop blevet opereret.Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix

Venstre-politikeren Lars Christian Lilleholt har mistet sin storetå i forbindelse med en operation.

Det oplyser den tidligere minister på Facebook.

I et opslag fra sygestuen på Odense Universitetshospital skriver Lars Christian Lilleholt blandt andet:

'De seneste to uger har jeg været indlagt på Odense Universitets Hospital, hvor jeg har fået en dobbelt ballonudvidelse i venstre ben og fået bortopereret min venstre storetå. Det er sket som følge af et lille sår, jeg fik på venstre storetå for godt en måned siden.

Der gik betændelse i såret, og da jeg i de seneste cirka 10 år har haft type 2 diabetes var der alvorlig risiko for, at betændelsen i tåen ville brede sig, og derfor risiko for at der kunne opstå en endnu mere alvorlig situation. 

Antibiotika kunne desværre ikke stoppe betændelsen og derfor var der ingen vej udenom, end at bortoperere storetåen. Det har desuden været nødvendigt at gennemføre en operation på langs af foden'. 

Det trækker ud

Lilleholt skriver også, at han i begyndelsen håbede på en hurtig raskmelding. Sådan er det imidlertid ikke gået. Han har meldt sig syg, da han ikke må støtte på foden i de kommende fire uger.

Venstre-politikeren har dog ikke mistet humøret:

- Jeg kommer stærkt tilbage. Og jeg har det efter omstændighederne godt, og jeg satser på at komme hjem en af de kommende dage. Stor tak til alt personalet på Odense Universitets Hospital, som har givet mig en omsorgsfuld og god behandling.

Del din kommentar