- Jeg kan godt sige det nu

Skuespillerinden Rebecca Rønde Kiilerich venter en lille dreng, som efter planen kommer til verden om to måneders tid

Udgivet Opdateret

Skuespillerinden Rebecca Rønde Kiilerich havde en ekstra gæst med på den lilla løber til TV 2's nye prisshow, EchoPrisen, i K.B. Hallen på Frederiksberg torsdag aften.

Rebecca Rønde Kiilerich, som seere senest har kunnet se i "Dansegarderoben" som Henny, indtager nemlig snart sit livs rolle.

En dreng

- Jeg skal føde om to måneder cirka, siger skuespillerinden og afslører, at hun venter en lille dreng.

- Jeg har været lidt hemmelighedsfuld. Men jeg kan godt sige det nu, siger den vordende mor.

Med sig på den røde løber var Rebecca Rønde Kiilerich - også - ledsaget af Dansegarderoben-kollegaen Coco Hjardemaal, som selv er relativt nybagt mor til datteren Juno, der kom til verden i november 2022.

Finder ud af det selv

Der bliver dog ikke som sådan givet gode råd.

- Jeg er ikke så modtagelig, lyder det fra Rebecca Rønde Kiilerich.

- Man får så mange råd over det hele, så jeg prøver at sætte et lille filter foran for at sortere det og mærke efter, hvad der er rigtigt for mig.

Bækkenløsning

Nedtællingen begynder snart for alvor, til den lille purk kommer til verden, og ud over et par speakjobs er Rebecca Rønde Kiilerich egentlig på barsel.

- Jeg har fået lidt bækkenløsning, så jeg skal hvile ret meget. Men ellers har jeg det godt, lyder det fra den kommende mor.

Rebecca Rønde Kiilerich med sin kollega Coco Hjardemaal fra TV 2-serien 'Dansegarderoben'.
Rebecca Rønde Kiilerich med sin kollega Coco Hjardemaal fra TV 2-serien "Dansegarderoben".
Powered by Labrador CMS