-Jeg kunne tjene millioner

Mai Manniche glæder sig over sin høje attraktionsværdi på OnlyFans, hvor hun får mange gode tilbud

Udgivet Opdateret

I tre måneder har Mai Manniche foldet sig ud som letpåklædt model på ’OnlyFans’, der oprindeligt var et rent porno-site.

Med sin åleslanke skikkelse i bikini får hun masser af opmærksomhed fra abonnenterne over 18 år, der gerne vil købe hendes billeder.

En af dem har tilbudt hende 250.000 kroner for ét af hendes billeder.

– Mine grænser rykker sig. Det er da dejligt, at der er så mange mænd, som synes, jeg er fantastisk. Jeg kunne tjene rigtigt mange millioner, hvis jeg smed alt tøjet, men det gør jeg ikke, siger hun til Kendte.dk.

– Jeg elsker at føle mig som kvinde, og det har jeg mulighed for her i højere grad end på de andre sociale medier, forklarer den 38-årige smykkedesigner, der også bruger OnlyFans til markedsføring af sine produkter internationalt.

Spiseforstyrrelse

I sin egenskab af ambassadør for ’Ladies Affairs’ dukkede Mai Manniche i sidste uge op til gallafest og auktion på Bernstorff Slot i Gentofte, hvor der blev doneret penge til blandt andet kvinder med spiseforstyrrelser.

– Jeg hører ofte, at jeg har spiseforstyrrelse, men det har jeg ikke. Jeg er bare slank og tynd. Men jeg har siden gymnasietiden været et samtaleemne i den retning, siger Mai Manniche, der som 175 centimeter høj fotomodel har været nede og veje omkring 45 kilo. Men så er hun også bevidst om, at vægten skal op igen.

Mange mænd falder for Mai Manniches åleslanke skikkelse i bikini. Men hun nægter at være helt nøgen.
Mange mænd falder for Mai Manniches åleslanke skikkelse i bikini. Men hun nægter at være helt nøgen.

Powered by Labrador CMS