- Jeg skal ikke til Qatar

Cecilie Schmeichels mor, Bente regner ikke med, at hun kommer til side blandt tilskuerne under det kommende VM i Qatar for at opleve sin målmandssøn kæmpe for Danmark

Offentliggjort Sidst opdateret

Bente Schmeichel kom for at opleve sin datter Cecilie Schmeichel til ”Vild med Dans – Knæk Cancer” fredag aften i Det Kgl. Teater. 

Og her blev hun spurgt til, om hun forventer at rejse til VM i Qatar for at opleve sin landsholdspillende søn Kasper spille for Danmark.

– Jeg skal ikke til Qatar. Det er ikke politisk korrekt, så det skal jeg ikke. 

- Og jeg tror heller ikke Cecilie skal, så ville jeg da have hørt om det, siger hun i nationalscenens smukke foyer.

Ikke inviteret

– Jeg er heller ikke inviteret. Jeg er på udskiftningsbænken. Forældrene kommer i anden række. Det er spillernes koner, der er i første række, understregede fodboldstjernen Peter Schmeichels 59-årige eksfrue om det kontroversielle spørgsmål, der er opstået på baggrund af ørkenstatens grove udnyttelse og krænkelser af migrantarbejderes rettigheder.

Bente Schmeichel har ellers været til utallige slutrunder i sit liv med Schmeichel far og søn.

– Han vil måske gerne have sin mor med, men det er jo ikke altid, man kan få det, som man vil, pointerer hun, der glædede sig til at støtte datteren Cecilie i aftenens dans fra sidelinjen.

Bente Schmeichel gjorde i øvrigt også opmærksom på, at hun heller ikke har fået tilbuddet. Og så har hun også hørt, det er meget dyrt at komme afsted.

Bente Schmeichel skal ikke til Qatar.
Bente Schmeichel skal ikke til Qatar.
Powered by Labrador CMS