- Jeg står lige og mangler 70 millioner

Kong Carl Gustaf render regeringen på dørene

Offentliggjort Sidst opdateret

Den svenske konge, Carl Gustaf, mangler penge.

Ikke lidt bare håndører.

Men 70 millioner kroner.

Det er ganske vist 70 mio. "Svesetas" han mangler, men omregnet til danske kroner bliver det til 45,5 millioner - en ganske pæn sum sidst på måneden.

Går til regeringen

Så nu er kongen gået til regeringen.

Han beder om 70 millioner i kreditter fra Riksgälden, der er "Det Nationale Svenske Gældskontor".

Carl Gustaf vil gerne have fingre i 70 millioner, som han står og mangler her sidst på måneden.
Carl Gustaf vil gerne have fingre i 70 millioner, som han står og mangler her sidst på måneden.

Alternativet er, at kongen skal ud på det almindelige lånemarked som en helt almindelig "hr. Svensson"

Pengene skal hverken bruges på whisky eller nøgne piger, men skal anvendes til forskellige renoveringsarbejder.

Skal sikre likviditeten

Det er nu op til finansministeriet, om de vil stille pengene til rådighed for kongen på gunstigere vilkår, end han kan opnå på det frie lånemarked.

De 70 millioner skal sikre likviditeten i den kongelige pengekasse, der formelt afholder udgifter til  renoveringer.

Powered by Labrador CMS