Jenna chokeret og knust

Det var med smerter dybt t ind i sjælen, Jenna Bagge tog hul på 'Vild med Dans' sammen med Albert Rosin

Jenna Bagges smukke smil var langt hen ad vejen blot facade, da hun i 2020 tog hul på Vild med dans-sæsonen. Det fortæller hun i det seneste afsnit af podcasten '112 for knuste hjerter'.
Jenna Bagges smukke smil var langt hen ad vejen blot facade, da hun i 2020 tog hul på Vild med dans-sæsonen. Det fortæller hun i det seneste afsnit af podcasten '112 for knuste hjerter'.
Udgivet Opdateret

Jenna Bagges smittende smil var et langt stykke hen ad vejen blot facade, da hun i 2020 tog hul på Vild med dans' sammen med sin partner Albert Rosin.

For hun kæmpede med seriøse hjertesorger.

Det fortæller hun i det seneste afsnit af podcasten '112 for knuste hjerter'.

Mødte fyr via Tinder

Historien er, at hun et halvt år inden havde indledt et forhold med en fyr, hun havde mødt via Tinder.    

Hun fortæller, at det hurtigt udviklede sig til noget seriøst. At hun havde mødt hans familie og barn samt mere eller mindre var flyttet ind hos ham. 

De havde sågar talt om at få børn sammen.

Sluttede brat

Men pludselig var det slut. Han afbrød kontakten.

– Jeg var chokeret, og mit hjerte var knust. Det var en ekstremt voldsom oplevelse for mig, fortæller Jenna. 

Hun siger også, at hun valgte at fortælle sin historie til Albert, og at det var det første private, hun delte med ham. 

At betro og knytte sig til Albert viste sig at være vejen frem.

I sensommeren stod de frem og fortalte, at de nu også danner par privat.

Powered by Labrador CMS