Jenna og Albert deler ny hemmelighed
'Vild med Dans'-parret var omgivet af familie og venner, da ringene blev fundet frem
Jenna Bagge, 35 og 22-årige Albert Rosin Harson er i weekenden blevet gift på Københavns Rådhus.
Det skriver Billed-Bladet.
De må have holdt kortene meget tæt på kroppen, da ingen fra pressen havde fået nys om begivenheden.
- I går blev jeg gift med mit livs kærlighed. Det var den bedste dag nogensinde - jeg har aldrig været mere lykkelig, skrev hun på sin Instagramprofil til et billede af det lykkelige par.
Omgivet af familie og venner
Parret fejrede deres bryllup den 20. juli under strålende solskin omgivet af familie og venner.
Resten af livet
Herunder Frederik Haun og Morten Kjeldgaard, som delte lykønskninger og et billede af det smukke brudepar, der mødte hinanden gennem 'Vild med Dans'. Førstnævnte stod for bryllupskagen.
- Stort tillykke venner. Må I danse sammen resten af livet, lyder en hilsenen fra parret på Instagram.
Venter en dreng
Jenna og Albert har også en anden stor begivenhed at se frem, da de venter deres første barn, en dreng, i slutningen af året.