Jesper Riefensthal: – Jeg prøvede at få et almindeligt job

Den danske skuespiller Jesper Riefensthal prøvede ihærdigt på at få et mere almindeligt job, men den gik ikke.

Selv om Jesper Riefensthal ihærdigt forsøgte at finde sig et anden karrierevej end skuespillet, så endte han altså der. Mest fordi han ikke duede til andet. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Selv om Jesper Riefensthal ihærdigt forsøgte at finde sig et anden karrierevej end skuespillet, så endte han altså der. Mest fordi han ikke duede til andet. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske skuespiller Jesper Riefensthal har siden 2006, hvor han blev uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater, arbejdet nonstop. Han har mestendels gjort sig på de skrå brædder, men er så småt ved at have flere mindre roller i film og tv på cv’et.

Men det var slet ikke tanken, at han skulle kaste sig ud i en karriere som skuespiller.

Flere jobs

Det tog noget tid og en masse svinkeærinder, før den 40-årige skuespiller Jesper Riefensthal endte på rette hylde.

– Jeg har gået på kokkeskole. Jeg har arbejdet lidt på en gård. Jeg tror helt i begyndelse, tænkte jeg, at jeg skulle være pædagog. Så begyndte jeg at lave noget amatørskuespil og kunne mærke, at jeg var god til det, siger skuespilleren til kendte.dk

Voksent arbejde

På trods af de mange forsøg med alle mulige karriereretninger, så fandt han hurtigt ud af, at skuespillet var det eneste, han duede til, da han først havde prøvet kræfter med det.

– Det var det, jeg kunne finde ud af. Jeg prøvede virkelig at få et almindeligt voksenarbejde, siger skuespilleren grinende.

Tidligt i sin karriere beviste han, at han så absolut duer til skuespillet. I 2008 modtog han Talentprisen ved Årets Reumert, mens han senere er blevet nomineret ved Årets Reumert for flere roller. Blandt andet for rollen i forestillingen Komedien hvor alt går galt.

Fandt interesse

Selv om han længe var i tvivl om, i hvilken retning, han skulle gå, så vidste han godt, at det vigtigste var, at han interesserede sig for og var god til arbejdet.

– Da jeg gik på kokkeskolen, vidste jeg godt, at jeg ikke skulle være kok, fordi det ikke interesserede mig nok til, at jeg kunne blive god til det. Og så er det ikke fedt, siger skuespilleren og fortsætter:

– Så det er virkelig sådan en Gummi Tarzan-indstilling: Alle er gode til et eller andet, man skal bare lige finde ud af, hvad det er. Skuespillet var det, jeg var god til, fordi det interesserede mig.

Powered by Labrador CMS