Jim Carrey sagsøgt for mord på eksen

Filmstjernen er i mandags blevet sagsøgt for sin ekskærestes selvmord.

Ifølge anklageskriftet brugte komikeren sin status som rig og berømt til at anskaffe sig stofferne under dæknavnet “Arthur King”. Foto: LUCAS JACKSON/Scanpix (Arkivfoto).
Ifølge anklageskriftet brugte komikeren sin status som rig og berømt til at anskaffe sig stofferne under dæknavnet “Arthur King”. Foto: LUCAS JACKSON/Scanpix (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Jim Carrey er blevet sagsøgt for at have hjulpet sin ekskæreste, Cathriona White, med at begå selvmord. Ifølge anklagerne hjalp Carrey eksen med at få fat i stærkt smertestillende piller under et falskt navn, selvom han var klar over, at hun led af depression og tidligere havde forsøgt selvmord. Det skriver det amerikanske medie USA Today.

Det er White’s enkemand, Mark Burton, der har sagsøgt Carrey for sin elskede hustrus selvmord. Ifølge anklageskriftet spillede Carrey en stor rolle i at White tog sit eget liv. Den irske makeup artist kæmpede imod depression og havde før prøvet at tage sit eget liv, noget Burton mener kunne have været undgået, hvis Carrey ikke havde forsynet hendes med stærkt smertestillende receptmedicin.

Carrey som pille-pusher

Ifølge anklagen var Carrey bedragerisk og hensynsløs før og efter White’s død. White var kun 30, da hun døde. Hun blev fundet død i sit hjem i Los Angeles den 28. september 2015. Det blev af retsmedicineren konkluderet, at White havde taget sit eget liv ved en overdosis af smertestillende, som eftersigende kom fra Carrey.

– Efter at have skaffet disse stoffer ulovligt og under et falsk navn, nemlig Arthur King, gav Carrey receptpligtige piller til Cathriona White, lyder søgsmålet og fortsætter:

– Det gjorde han trods sin viden om, at White var tilbøjelig til depression og tidligere havde forsøgt at tage sit liv. Det efterfølgende resultat, hendes død, var derfor forudsigelig overfor Carrey.

Søgsmålet fortæller ikke hvor stor en kompensation Burton søger, men det kræver derimod en jury retssag. Sent mandag svarede Carrey anklagen:

– Jeg vil ikke tolere det her hjerteløse forsøg på at udnytte mig eller kvinden, som jeg elskede. Cat’s problemer startede længe inden, jeg mødte hende, og hendes tragiske død var udenfor nogens kontrol. Jeg håber virkelig, at folk snart vil stoppe med at prøve at tjene penge på dette, og lade hende hvile i fred, siger Carrey i en udtalelse sendt til USA Today.

Overvågede sin eks

Ifølge søgsmålet havde Carrey også overvågningskameraer ved White’s hjem, så han kunne holde øje med, hvornår hun kom og gik. Inden hun blev fundet død havde Carrey’s assistent eftersigende opdaget gennem kameraerne, at White ikke havde flyttet sig fra hjemmet i mere end 24 timer. Alligevel kontaktede hverken Carrey eller hans assistent myndighederne.

Pillerne fundet i White’s system kom fra tre pilleglas, som blev fundet ved siden af hende udskrevet til “Arthur King”. Søgsmålet siger, at Carrey fik pillerne fra en doktor, der ulovligt konspirerede med Carrey for ulovligt at udskrive ham medicin under det falske navn Arthur King.

– Carrey skaffede sig ulovligt pillerne i klar strid med Californiens love, siger søgsmålet.

Burton siger derudover også, at Carrey sendte White en falsk besked den 27. september. På daværende tidspunkt var hun allerede død, alligevel lod han i beskeden som om, han havde glemt pillerne samt antydede, at White havde taget dem fra ham uden hans viden. I virkeligheden vidste Carrey dog, at han frivilligt og ulovligt havde skaffet pillerne til White flere dage forinden.

Svigtede familien

Carrey var selv med til begravelsen i Irland, og bar endda kisten. Inden da havde han tilbudt at betale for begravelsen, noget der ifølge søgsmålet kun var for at dække over, at han var involveret i White’s død. Ifølge Burton betalte Carrey aldrig en krone til begravelsen, men bakkede i stedet ud af sit løfte, da han opdagede, at White havde efterladt et lille beløb til sin familie.

– Ikke overraskende informerede han aldrig medierne om sit løftebrud og beslutning om at svigte familien, siger søgsmålet.

Powered by Labrador CMS