J.Lo bryder tavsheden
Superstjernen erkender, at det har været en hård omgang
For første gang åbner den amerikanske stjerne Jennifer Lopez nu op om skilsmissen med Ben Affleck.
Det sker i et interview med magasinet Interview, hvor hun erkender, at det var været hårdt.
- Det føles ensomt, ukendt og skræmmende. Det føles trist, siger hun.
Skulle lære at være alene
Det kommer også frem, at hun skulle lære at være alene igen.
- Jeg troede, jeg havde lært det, men det havde jeg ikke. Så valgte at rejse væk og være alene. Jeg ville gerne bevise overfor mig selv, at jeg kan, forklarer hun.
Jennifer Lopez og Ben Affleck blev gift i 2022 - omtrent 20 år efter, de valgte at gå fra hinanden første gang.
Rygter om knas i forholdet
Og de virkede ekstremt lykkelige lige indtil der i foråret opstod rygter om, at der var knas i forholdet.
I august kom så nyheden om, at hun havde søgt om skilsmisse, og det af ansøgningen fremgik, at datoen for parrets separation var opgivet til at være den 26. april.
Ben Affleck har endnu ikke udtalt sig om bruddet.