Joachim fejrede Frankrig

I rollen som dansk forsvarsattaché var prins Joachim torsdag på plads ved fejringen af Bastilledagen i Paris

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Joachim deltog torsdag ved fejringen af den franske nationaldag, Bastilledagen, da den traditionen tro blev markeret med en storslået militærparade i Paris.

Det skriver kongehuset i et opslag på Instagram.

- Hans Kongelige Højhed Prins Joachim deltog i fejringen i Paris, hvor Prinsen i sin egenskab af dansk forsvarsattaché på Danmarks ambassade i Frankrig overværede den traditionsrige militærparade på Champs-Élysées, står der.  

Opslaget er også krydret af en lille serie billeder, blandt andet en selfie, samt en video fra arrangementet, prins Joachim selv står bag.

Forsvarsattaché siden september 2020

Det fremgår også, at militærparaden, der traditionen tro havde deltagelse af den franske præsident samt regering, denne gang havde særlig fokus på Ukraine og Frankrigs allierede i det østlige Europa.

Prins Joachim har fungeret som dansk forsvarsattaché i Frankrig siden september 2020. 

Prins Joachim der er dansk forsvarsattaché ved ambassaden i Paris, og som har militær rang af Oberst i reserven, deltog torsdag ved fejringen af Bastilledagen i Paris.
Prins Joachim der er dansk forsvarsattaché ved ambassaden i Paris, og som har militær rang af Oberst i reserven, deltog torsdag ved fejringen af Bastilledagen i Paris.
Powered by Labrador CMS