Joachim og Marie starter på nyt kapitel

Caroline Flemming har overtaget prinsen og prinsessens danske bolig.

Offentliggjort Sidst opdateret

1. august er kendt som den største flyttedag i Danmark. I 2018 flyttede 94.000 borgere i august, og hele 36.500 af disse flyttede den første dag i måneden.

Derfor er det kun passende, at tidligere baronesse Caroline Flemming er flyttet 1. august. Billed Bladet skriver, at Caroline Flemming har overtaget prins Joachim og prinsesse Maries bolig på Emiliekildevej i Klampenborg.

Som Kendte.dk tidligere har fortalt, har prinsen, og resten af familien, valgt at flytte til Frankrig.

Det sker, fordi prinsen skal starte på en særlig uddannelse, og det kræver altså, at Joachim forlader landet.

– Den franske forsvarsminister har inviteret Hans Kongelige Højhed Prins Joachim til at deltage i Frankrigs højst rangerende militære uddannelsesforløb. I den anledning flytter Prins Joachim og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie og parrets to børn, Prins Henrik og Prinsesse Athena, til Paris, skrev kongehuset på sin hjemmeside, da nyheden blev annonceret.

Prinsen skal fra september 2019 og ét år frem bo i Paris, men allerede nu har Caroline Flemming altså overtaget familiens danske bolig.

Artiklen fortsætter under videoen.

Det vides ikke, hvor Joachim og Marie skal residere i august, men i den førstkommende weekend er Joachim at finde i København. Her skal han deltage i Copenhagen Historic Grand Prix, hvor han skal race rundt i sin Lotus Cortina.

Powered by Labrador CMS