Johnny Depp er færdig – som pirat

Offentliggjort Sidst opdateret

Alt imens Hollywood-hunk kæmper med økonomiske og personlige problemer, kan han nu også kigge langt efter endnu et eventyr som Jack Sparrow i Pirates of the Caribbean-filmene.

Det skriver Daily Mail TV.

Den 55-årige stjerne har ellers været en af de bærende karakterer gennem de fem film de sidste 15 år.

View this post on Instagram

#JohnnyDepp leaving Russia yesterday. 😻 Next show is in 6 hours in Hamburg, Germany.

A post shared by IFOD (@italianfansofdepp) on Jun 2, 2018 at 3:07am PDT


Manuskriptforfatter på filmene, Stuart Beattie, har været den første til at offentliggøre den kontroversielle beslutning.

– Jeg synes, han har gjort det godt. Han har helt klart gjort figuren (Jack Sparrow) til sin egen, og det er nu den rolle, han er bedst kendt for, siger han til Daily Mail og fortsætter:

– Jeg tror, Jack Sparrow vil være hans eftermæle. Han har spillet rollen fem gange. Det er også klædt ud som ham, han besøger syge børn på hospitalet.

De seneste år har Johnny Depp været ramt af den ene skandale efter den anden; Ekskonen Amber Heard har beskyldt ham for vold i hjemmet og han har ødslet ufattelige mængder penge væk.

Depps sidste film City of Lies blev endda trukket tilbage fra biograferne.

Filmen skulle have haft premiere i USA den 7. september, men blev altså trukket fra filmdistributøren Global Roads premiereliste.

Behandler rappers mystiske dødsfald

City of Lies har foruden Depp også stjerneskuespilleren Forest Whittaker i den anden hovedrolle.

De to spiller to kriminalbetjente, der efterforsker mordet på stjernerapperen Notorious BIG tilbage i 1997.

Filmen er baseret virkelige hændelser og kunne betyde en for Depp tiltrængt oprejsning.

Johnny Depps eget personlige forbrug er efter sigende fuldstændigt ude af kontrol – han skulle angiveligt brænde omkring 13 millioner kroner af om måneden.

I juni spillede Depp med Joe Perry og Alice Cooper i Tivoli. Tilsammen kalder de sig for Hollywood Vampires.

Powered by Labrador CMS