Josefine Høgh har oplevet store afsavn
Den populære sportsvært ved godt, hvad hun skal prioritere nu
En travl sommer med store sportsbegivenheder på tv, og hvor Josefine Høgh har været frontkvinde i DR-studiet, er ved at være slut.
I starten af sommeren var hun vært under EM i fodbold og siden ved OL i Paris.
Fedt at følge sportens verden
- Lige så fedt det har været at følge sportens verden, så har det også været forbundet med en række afsavn, indrømmede Josefine Høgh til Kendte.dk ved premieren på ’Mørkeland’ tirsdag i Imperial Bio.
Støtte fra familien
- Efter EM har det været stort også at følge de danske atleter ved OL i Paris. Det var en privilegeret arbejdsopgave, men heldigvis fik jeg også besøg af Lasse og Molly dernede, men jeg glædede mig også til at komme hjem, fortsatte den 34-årige DR-vært, der var ledsaget af sin mand, TV 2-værten Lasse Sjørslev, 50 ved gallapremieren på den nye danske film.
Tid til afslapning
- Lige nu handler det bare om at være sammen. Vi nyder sommeren, hygger derhjemme og puster ud, forsikrede Josefine Høgh, hvis treårige datter Molly snart er klar til børnehaven.
- Ja, tiden går stærkt, og hun er en sej pige, så hun er klar til det næste, forsikrede moren.
Lasse Sjørslevs nye udfordringer
Mens Josefine puster ud til nye opgaver, har Lasse Sjørslev skiftet pind.
Efter næsten fire år hos ’Go’ Morgen Danmark’ og 'Go' Aften Live' er han på vej tilbage til TV 2 Nyhederne, hvor han har været udlånt fra.
- Det har været superfedt, men nu står den på politik, News og ’Besserwisserne’, fortalte Lasse Sjørslev, der også har børnene Bertram, 23, og 18-årige Liva fra et tidligere forhold.