Jubler over sønnen
Line Baun Danielsens søn Rasmus har bidraget til spritny Kanye West musikvideo
Den tidligere tv-vært Line Baun Danielsen er pavestolt og kan næsten ikke få armene ned.
Det gør hun meget tydeligt opmærksom på i et opslag på Instagram, hun delte onsdag.
Stylist på Kanay West video
Her fortæller hun, at hendes søn Rasmus Bartram, som hun har med den tidligere professionelle fodboldspiller Jan Bartram, samarbejder med en af musikbranchens allerstørste navne.
- Min seje og vildt kreative søn Rasmus Bartram er stylist på Kanay Wests nye video Heaven and Hell, som kom ud i nat. Jeg er SÅ stolt. Tillykke min dejlige skat. Verden venter, skriver hun i opslaget.
Det indeholder også en lille serie screenshots fra videoen.
Også Rasmus Bartram selv har været på Instagram for at udtrykke sin glæde over det videoprojekt, han har været en del af.
– Tak Ye for at stole på mig. Tak til dit fantastiske hold, skriver han i sit opslag.
Ud over Rasmus har Line Baun Danielsen også sønnen Emil Bartram.