Jussi Adler-Olsen håbede på noget frygteligt

Når den danske krimiforfatter Jussi Adler-Olsen skal forklare, hvordan han fandt inspirationen til sin nye roman, “Offer 2117”, begynder han at fortælle om en digital stander, der står på stranden i Barcelona.

Standeren gør egentlig ikke gør meget væsen af sig, og de fleste solbrune turister ænser den næsten ikke. Men Jussi Adler-Olsen har holdt øje med den. Skarpt øje, faktisk.

Standeren viser antallet af flygtninge og migranter, der er druknet i Middelhavet på deres vej mod Europa, og sidste år gik Jussi Adler-Olsen op og ned ad stranden og håbede, at dødstallet ville stige.

Det havde han brug for – af hensyn til det plot, han havde udtænkt til sin nye roman, “Offer 2117”, som kickstartes, da en syrisk kvinde skyller op på stranden.

– Jeg havde brug for, at tallet på standeren ville ramme 2117, men det ville ikke nå derop. Det lykkedes kun lige akkurat, og jeg blev helt lettet, da der endelig stod 2117 på standeren, for så gav min historie mening.

– Men det slog mig jo, at det overhovedet ikke var godt. Det var frygteligt, for tallet repræsenterer jo menneskeliv. Det er det ekstreme dilemma, man kan befinde sig, når man som fiktionsforfatter pludselig ramler tæt på virkeligheden, siger Jussi Adler-Olsen.

Bog nummer otte ud af 10

Standeren på stranden i Barcelona blev krimiforfatterens inspiration til et af hovedsporene i “Offer 2117”, som udkom 14. juni i et førsteoplag på 200.000 eksemplarer, hvilket er meget højt i dansk sammenhæng.

Bogen er den ottende ud af ti planlagte bøger i Jussi Adler-Olsens populære Afdeling Q-serie om vicekriminalkommissær Carl Mørk og makkeren Assad, som holder til i en kælder under Politigården i København.

Og netop Assad træder i forgrunden i “Offer 2117”.

Da en spansk freelancejournalist begynder at dække sagen om den knivdræbte syriske kvinde, der er skyllet op på stranden på Cypern, begynder minderne om en traumatisk fortid at skylle ind over Assad.

I to sidespor møder læseren også den indesluttede teenager, Alexander, som mildest talt kommer ud på et skråplan, samt den irakiske mand Ghaalib, som leder en terrorcelle.

Uhyggeligt tæt på

Ligesom i flere af de tidligere Afdeling Q-bøger ligger handlingen i “Offer 2117” tæt op af noget, der kunne foregå i virkelighedens Danmark eller Europa.

Faktisk så tæt, at Jussi Adler-Olsen frygter, at plottet i nærtstående fremtid kan blive til virkelighed.

– Jeg har ofte i løbet af mit forfatterskab oplevet, at fantasien ramler sammen med virkeligheden. Mit mordvåben i “Selfies” var biler, der kører ind i tilfældige mennesker, og det skrev jeg om før, terroristerne begyndte at gøre det samme i Nice, Barcelona og Paris.

– Jeg skrev om et fly, der styrter ind i et højhus i “Og hun takkede guderne”, før det skete den 11. september, og min bog “Washington dekretet” beskriver mere eller mindre præcis, hvad der er sket med Trump i dag.

– Det er uhyggeligt at komme så tæt på begivenheder, som er så voldsomme, og have beskrevet dem på forhånd. Jeg har det ofte skidt med det, selv om jeg selvfølgelig ikke tror, det har noget med mig at gøre, siger Jussi Adler-Olsen.

Har sine dogmer

Den danske krimiforfatter har dogmer for, hvad han ikke vil skrive om i sine bøger. Blandt andet må forbrydelserne ikke gå ud over små børn, og mordene må ikke være så grafiske, at det bliver splatter.

Men krimiforfatteren har også en liste over forbrydelser, som han helt afholder sig fra at skrive om for ikke at inspirere.

– Jeg kan godt blive bange for at give nogen gode idéer med mine bøger. Der er mange, der skriver ud over grænserne, så det bliver umådeligt bestialsk. Jeg holder mig generelt fra at svælge i ting, for så er det meget sandsynligt, at der er nogle, der finder på at prøve det af.

– Dengang vi oplevede, at Islamisk Stat ikke bare huggede hovederne af folk, men skar dem af, var vi langt over grænsen, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor de har fået den idé fra? Hvorfor skal det være så umådeligt råt? Sådan noget holder jeg mig fra at skrive om, siger han.

Den danske krimiforfatter nævner også flykapringer og kemisk krigsførelse som emner, han undgår at beskrive i detaljer, selv om sidstnævnte indgik i hans roman “Og hun takkede guderne” fra 2002.

– Jeg ville heller aldrig begynde at slå folkevalgte politikere ihjel i mine bøger. Det er lige lovligt nemt, og man kan kun undre sig over, at det ikke allerede er sket, siger han.

Begavet og besat

68-årige Jussi Adler-Olsen tænker også over, hvor langt han tager læseren med ind i hovedet på sin gerningsmand.

– Jeg er generelt bange for at opfordre til at være udspekuleret. Det er jeg i “Offer 2117”, hvor karakteren Ghaalib er begavet og samtidig besat, og det er jo altid farligt at gå tæt på den argeste skurk på en måde, så man kan forstå ham og får indblik i hans metoder.

– Jeg har ikke lyst til at gå ind i hovedet på en type som Timothy McVeigh, som bombede et højhus i Oklahoma, og retfærdiggøre hans handlinger. Jeg vil ikke beskrive gerningsmænd på en måde, så man kan få bare den mindste opfattelse af, at det, de gør, er i orden. Det skal jeg ikke give dem, siger han.

• Kåre er advokat og i øvrigt med i megaband
• Har skrevet 20 krimier: Det har han opdaget

“Offer 2117” udkom 14. juni.