Justin Bieber med trist melding
Han må aflyse resten af sin planlagte turné denne sommer
Den canadiske popsensation Justin Bieber har valgt at aflyse resten af sin ellers planlagte turné denne sommer i USA.
Det meddeler han i et opslag på Instagram på profilen 'Justice World Tour,' der har over 600.00 følgere og som fungerer som en opdaterende profil til de mange fans, der havde set frem til at se stjernen på scenen.
'Set i lyset af, at Justin stadig er i gang med at komme sig, vil de sidste Justice Tour Shows, som skulle afvikles i juni og tidligt i juli, blive aflyst. Justin ønskes fortsat alt det bedste,' skriver Instagram-profilen på vegne af superstjernen.
Lider stadig af sygdom
I forvejen har den canadiske superstjerne måttet udskyde flere koncerter, som skulle afvikles henover sommeren.
Sangstjernen er dog fortsat ved at komme sig over lidelsen Ramsay Hunts-syndrom.
En lidelse som gør, at Justin Bieber er blevet lam i den ene side af ansigtet.