Kæmpe sportsstjerne får royal hæder
Anthony Joshua er blevet hyldet for sin imponerende karriere.
Den britiske bokser Anthony Joshua er mest vant til at være en hårdtslående knockout-konge i bokseringen, hvor han har vundet OL-Guld i 2012, samtidig med at han sidder på tre VM-bælter netop nu.
Men onsdag fik han præsenteret en om muligt endnu større hæder, da han modtog en Order of the British Empire-medalje, som tak for hans store indsats for nationen rent sportsligt. Det var prins Charles, der overrakte den fine orden til bokseren, der har vundet 22 kampe ud af 22 mulige i sin professionelle karriere.
Den 29-årige bokser var naturligvis glad for titlen, som ifølge ham selv er med til at vise diversitet.
– Det her viser, at boksning kan være med til at hjælpe mennesker fra forskellige baggrunde, lød det fra Anthony Joshua til Standard.
Anthony Joshua er vokset op i Watford, men i de seneste kampe i hans imponerende karriere, der har han bokset foran 80.000 mennesker på Wembley. Det er flere mennesker, end der bor i hjembyen Watford.
– I boksning, der møder du mennesker, der inspirere dig. Du ved aldrig, hvor sporten kan tage dig hen. Det her er ikke bare en medalje, men et symbol på alt det arbejde, jeg har ydet for at gøre mig fortjent, siger Anthony Joshua til Standard.