- Kæmper for mit liv
Beverly Hills-stjernen Shannen Doherty åbner igen op om sin kræftsygdom
Shannen Doherty deltog i weekenden, i 'That's 4 Entertainment'-talkshowet '90s Con'.
Her gav hun en status på sin kræftsygdom - med tårer i øjnene og til stående ovationer fra publikum.
Det skriver Fox News.
Fik brystkræft i 2015
Shannen Doherty blev diagnosticeret med brystkræft i 2015 og blev i første omgang helbredt.
Men i 2020 kom kræften tilbage, nu i stadie fire, og den havde spredt sig.
Tumor i hjernen
Og tilbage i januar i år fik hun fjernet en tumor i hjernen.
- Jeg kæmper en daglig kamp for livet, og jeg synes, jeg gør det ret godt, sagde hun blandt andet i weekendens show.
Det er jeg også ret god til
På trods af alvoren havde Shannen Doherty i øvrigt overskud til også at joke lidt omkring det faktum, at hun for nylig er blevet skilt for tredje gang.
- Mit andet erhverv er at blive forlovet, gift og så skilt. Det er jeg også ret god til, sagde hun.