Kæmper mod aggressiv kræft i hjernen

Datter kommer med trist nyt om Mia Love

Offentliggjort

Mia Love, der var den første sorte kvinde, som blev valgt til Kongressen i USA for Republikanerne, fik i 2022 konstateret aggressiv kræft i hjernen, og har siden modtaget immunterapi.

Nu afslører datteren, Abigale Love, ifølge CNN trist nyt om sin mors situation. 

Reagerer ikke længere

- Desværre reagerer kræften ikke længere på behandlingen, skriver hun i et opslag på det sociale medie 'X'.

Abigale Love fortæller desuden, at sygdommen nu desværre udvikler sig hurtigt, og at familien derfor prioriterer samværet med moderen for at sikre, hun har det så komfortabelt som overhovedet muligt i den tid, hun har tilbage. 

Er mor til tre

Mia Love, der repræsenterede staten Utah i Kongressen fra 2015 til 2019, kom til verden i New York som datter af Haitianske indvandrere.

Hun er 49 år gammel og har tre børn sammen med ægtefællen Jason Love.

Mia Love var den første sorte kvinde, der blev valgt til Kongressen i USA for Republikanerne.
Powered by Labrador CMS