Kærligheden brast

Hollywoodstjerne skal skilles

Udgivet Opdateret

Stjerneskuespilleren Reese Witherspoon skal skilles fra sin mand gennem 12 år, Jim Toth. 

Det afslører hun selv i et opslag på Instagram. 

"Det er med stor omhu og omtanke, at vi har taget den svære beslutning om at blive skilt," skriver Witherspoon. 

Største prioritet er sønnen

Parret har haft mange vidunderlige år sammen, lyder det fra den 47-årige Hollywoodstjerne, der fortæller, at de fortsat nærer en dyb kærlighed og gensidig respekt for alt det, som de har skabt sammen. 

"Vores største prioritet er vores søn og hele vores familie, når vi skal navigere i dette næste kapitel," skriver Reese Witherspoon i opslaget.

Parret blev gift tilbage i 2011 og har en 10-årig søn sammen.

Efter 12 års ægteskab er den verdensberømte skuespiller Reese Witherspoon blevet single.
Efter 12 års ægteskab er den verdensberømte skuespiller Reese Witherspoon blevet single.
Powered by Labrador CMS