Kært eje solgt for stort beløb

En lille cykel, som har tilhørt prinsesse Diana, blev købt af den nye ejer på en auktion

Prinsesse Diana kørte rundt på den røde cykel af mærket Tracker i 70'erne. Nu er cyklen solgt på auktion.
Prinsesse Diana kørte rundt på den røde cykel af mærket Tracker i 70'erne. Nu er cyklen solgt på auktion.
Offentliggjort Sidst opdateret

Prinsesse Dianas lille cykel er blevet solgt på auktion for knap 174.000 kroner.

Cyklen var estimeret til at indbringe mellem 20.000 og 30.000 pund - mellem cirka 174.000 og 262.000 danske kroner.

Og estimatet holdt såmænd stik. For Dianas cykel er nu blevet solgt til præcist 20.000 pund, hvilket er 173.987 i danske kroner. Det fremgår af East Bristol Auctions' hjemmeside.

Cyklen blev solgt for 20.000 pund, som svarer til knap 174.000 danske kroner.
Cyklen blev solgt for 20.000 pund, som svarer til knap 174.000 danske kroner.

Cyklen er en rød chopper af mærket Tracker, og ifølge auktionshuset er den i god stand.

"Den har stadig originale dæk", står der i annoncen.

Julekort fra Diana følger med

Cyklen har befundet sig på familiens gods. I sin tid blev den købt af Maudie Pendrey, som var godsets husholderske i næsten 30 år, for 20 pund. Det svarer til 175 kroner.

Modellen stammer fra 70'erne, så prinsessen må have kørt rundt på den lille cykel som barn.

Cyklen blev solgt videre af husholderskens søn i 2007, og nu videresælges den altså endnu engang.

Powered by Labrador CMS