Kan ånde lettet op

Vild med dans-stjernen Karina Frimodt har heldigvis igen klaret frisag ved sit årlige brystcancer-tjek 

Offentliggjort

Tilbage i oktober 2015, under TV2’s 'Knæk Cancer'-uge, opdagede 'Vild med dans'-stjernen Karina Frimodt  en knude i sit højre bryst.

Efterfølgende undersøgelser viste forstadier til kræft, og hun fik i første omgang fjernet de ondartede knuder, men valgte senere at få fjernet hele brystet og efterfølgende at få det rekonstrueret.

Alt ser fint ud

Nu har hun netop været til sit årlige brystcancer-tjek og heldigvis klaret frisag.

Det fortæller hun selv i et opslag på Instagram.

- Hjemme igen og kan ånde lettet op.  Alt så fint ud.  Tak for alle Jeres søde beskeder, i nogle ret så pressede minutter, der føltes som timer, skriver hun og deler samtidig et foto af sig selv, hvor lettelsen nærmest lyser ud af hende.

Karina Frimodt har netop klaret frisag ved si årslige brystcancer-tjek.

Danser med Kasper Fisker

Karina Frimodt er i øvrigt igen i år aktuel i 'Vild med dans', hvor hun danner par med den tidligere professionelle fodboldspiller Kasper Fisker.

Der er premiere på TV 2 den 22.september.

 

Powered by Labrador CMS