Kandis-Johnny faldt om: -En alvorlig advarsel
Sangeren fald om, da han blev ramt af et ildebefindende.
Johnny Hansen fra Kandis fik under arbejdet med bandets 18. album en alvorlig advarsel, skriver BT.
Johnny faldt om med et ildebefindende.
Mild grad af stress
Den 52-årige sanger måtte straks indlægges til forskellige undersøgelser.
– Jeg har nok haft en mild grad af stress. Jeg fik en alvorlig advarsel. Det blev lidt for hektisk op til jul med pladeindspilninger, solokoncerter, julefrokoster, regnskaber, nytårsaften og det hele. Det er vildt skræmmende at opleve den slags. Man tror jo altid, at det er de andre, det går ud over, fortæller Johnny Hansen til BT.
Sundere livsstil
Nu er sangeren begyndt på en mere sund livsstil. Det indbefatter motion og Johnny Hansen har da også indkøbt et løbebånd.
Og så har sangeren skåret ned på den fede mad. Johnny Hansen har tabt sig 10 kilo siden han fik et ildebefindende, skriver BT.
Kandis 18 er på gaden.