Kanye West efterforskes for vold
Superstjernen skulle angiveligt have været i slagsmål i Los Angeles
Los Angeles politiet efterforsker lige nu, om superstjernen Kanye West har været involveret i en påstået voldsepisode.
Det skriver Sky News.
Var ikke til stede
Hændelsen skulle have fundet sted på Sunset Boulevard i Los Angeles, hvor politiet blev kaldt ud omkring kl. 00.30 onsdag.
Kanye West, også kendt som Ye, var ikke til stede, da politiet ankom.
Flere slag i ansigtet
En ikke navngivet mand har fortalt politiet, at den amerikanske stjerne slog ham flere gange i ansigtet.
En talsmand for Kanye West har efterfølgende bekræftet, at der har været en hændelse, og at den opstod i forbindelse med, at en mand angiveligt skulle have befamlet og forulempet Kanye Wests hustru, Bianca Censori, skriver Sky News.
Det fremgår også, at politiet har optaget en rapport fra personen, der har fremsat påstandene mod West, men at der ikke er blevet offentliggjort yderligere detaljer.