Karina Frimodt: -Macho-dans passer godt til Daniel
Karina Frimodt og Daniel Svensson skal i aften ud i en rigtig macho-dans.
Fredag aften går det igen løs i Vild med dans.
Karina Frimodt og Daniel Svensson skal danse Paso Doble:
– Det er en rigtig macho-dans og jeg synes det passer rigtig godt til Daniel. Det er jo en ret temperamentsfuld dans, fortæller Karina Frimodt til Kendte.dk.
Nummeret parret skal danse til er i følge TV2 Skunk Anansies “On my hotel tv”.
Der er trænet igennem
Danseparret har det godt forud for aftenens dans:
– Vi har det godt. Vi har trænet alt igennem og knoklet på hele ugen, siger Karina Frimodt.
Sidste fredag opstod der forvirring i de første sekunder af Karina og Daniels dans, da orkestrets sangerinde, Stine Hjelm, ikke begyndte at synge på det rigtige tidspunkt:
– Jeg har aldrig oplevet Stine lave en fejl. Men det har vi lagt bag os og tænker ikke på det i aften, slutter Karina Frimodt.
Du kan se Vild med dans i aften klokken 20 på TV2.