Kate i opgør mod William
Hertuginde Kate overtager et af Harrys mest skattede protektorater, og det kan medføre interne stridigheder
Der er lagt op til intern ægteskabelig kamp i det britiske kongehus.
Hertuginde Kate er nemlig udset til at overtage en helt særligt rolle efter sin svoger, prins Harry.
Kate bliver i løbet af kort tid udpeget som 'ærespræsident' for det engelske rugby-forbund.
Det skriver Daily Mail.
Direkte modstandere
Udnævnelsen medfører, at hun om blot en måneds tid bliver sin mands direkte modstander.
Han er nemlig ærespræsident for det Walisiske rugbyforbund, og netop Wales og England mødes i den prestigefulde 'Six Nations'-rugbyturnering den 26. februar i London.
Det er en turnering, der har deltagelse af de nationale mandskaber fra England, Frankrig, Irland, Italien, Skotland og Wales.
I hver sin lejr
Wales er regerende Six Nations-mestre og overtog i øvrigt titlen fra England.
Og når de to nationer tørner sammen i dettes års turnering, forventes det at blive med både Kate og William på lægterne.
I hver sin lejr.