Kate og William deler charmerende privat video
De to royale deler sjældent videoer fra deres rejser, men det er nu sket.
Kate og William har i den seneste tid været på rejse i Pakistan.
Artiklen fortsætter under videoen.
Men søndag eftermiddag skete der noget helt specielt, som der ellers sjældent sker. De delte en privat video fra deres Twitter-konto, hvor man kan se det royale par prøve en af de lokale transportformer. Det skriver Hello.
De to royale havde nemlig taget turen ud i en tuk-tuk, som er en lokal transportform af små biler, der nemt flytter folk rundt. Og man kan høre begejstringen i videoen.
– Så sjovt, kan man høre, at Kate siger i videoen.
Men videoen stopper ikke der, men derimod fortsætter videoen med højdepunkter fra den royale tur til det pakistanske. Her kan man se, hvordan det royale par har oplevet alt fra traditionel dans til at møde lokale børn og unge.
Kate og William ankom til Pakistan den 14. oktober og var i landet i fem dage, men de var noget uventet nødt til at blive i Lahore en ekstra nat, da et Royal Air Force-fly blev fanget i en elektrisk storm.