Kate og William i intens duel på vandet

Selvom William, Kate og ungerne er på ferie - så havde de taget en dag ud af ferien for at deltage i en spændende sejllads.

Offentliggjort Sidst opdateret

I Storbritannien er der store og stolte traditioner indenfor sejllads. Derfor havde både William og Kate valgt at tage en dag ud af ferieprogrammet for at deltage i den årlige King’s Cup regatta torsdag.

Der deltog i alt otte skibe, hvoraf seks af bådene havde en kendis-kaptajn. Konkurrencen om at vinde den historiske King’s Cup er ikke alene en sportslig duel, men der er også mange penge på spil. Det skriver Hello Magazine.

Og de mange penge går nemlig til udvalgte velgørenhedsorganisationer, som de kendte og kongelige selv har valgt at repræsentere. Det er ikke første gang, at de to royale har været ude i en duel på havet før. Det skete første gang i dragebåde tilbage i 2011 i Canada. Her vandt prins William, men siden fik Kate sin hævn tre år senere.

Hævnen kom som led i parrets tur til New Zealand, nærmere bestemt vandt Kate i Auckland. Men i Heidelberg tilbage i 2017 vandt William i et flodbådsræs over fruen. Men selvom de begge har rigeligt med erfaring i sejllads, så fik parret alligevel grundige instruktioner, inden de trådte ud på hver deres båd.

Og mens mor og far kæmpede på vandet, så kiggede både prins George og prinsesse Charlotte til, men hvem de hver især heppede på melder historien intet om.

I galleriet øverst kan du se de charmerende billeder og læse, hvordan det gik.

Powered by Labrador CMS