Kate vil gøre noget hun aldrig har gjort før: Og det er for et godt formål

Grevinden er stålfast på at hjælpe udsatte børn.

Kate har brugt tiden siden fødslen af prins Louis på at sætte sig ind i sit nye projekt.Foto: POOL / SCANPIX
Foto: POOL / SCANPIX

Offentliggjort Sidst opdateret

Kate har indtil videre kun stået for velgørende kampagner sammen med sin mand William eller svigerbror Harry. Men nu vil grevinden stå på egne ben. Det skriver Daily Mail.

Hun starter nemlig sin helt egen kampagne, der skal hjælpe socialt udsatte børn, fra de er helt små, i et forsøg på at sikre dem de bedste muligheder for et godt liv.

Kate er sikker på, at den rigtige støtte fra fødslen kan hjælpe svagt stillede unge til at nå deres fulde potentiale.

Hendes plan er at samle eksperter indenfor forskellige felter for at hjælpe familier med tackle anti-social opførsel, afhængighed og mentale problemer.

En royal kilde har fortalt, at Kate vil fortsætte projektet resten af livet.

– Hun leder efter projekt, som hun kan bruge de næste fem, ti, 15, 20 år på. Hun vil kunne kigge tilbage og se, hvilken forskel det har gjort, fortæller kilden til Daily Mail.

Bruger barsel på at læse

Ifølge forskellige kilder er Kate godt klar over, at hendes kritikkere vil stille spørgsmål ved, hvad hun, som ekstremt priviligeret og privat udannet, ved om fattigdom.

Derfor har hun brugt sin barsel efter fødslen af sit tredje barn, Louis, på at researche, hvordan hun bedst kan hjælpe de udsatte børn.

En kilde har fortalt, hvordan Kate har begravet sig i arbejde, de seneste måneder, og tit har sidder hjemme med et bjerg af papirer omkring sig.

Kate er kun blevet set en håndfuld gange offentligt siden fødslen af prins Louis i april, men hun har stadig arbejdet bag scenen på på kampagnen.

Powered by Labrador CMS